
P R E S S E M E D D E L E L S E
SF vil indstille duft-bombardementet!
Partiet vil arbejde for en generel duftpolitik og forbud mod duftmarketing - bl.a. for at undgå, at flere og flere får den socialt invaliderende duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS)
- SF vil undgå tendensen fra fx USA og England, hvor forbrugere bliver tæppebombarderet med dufte alle steder - fx af duften af friskbagt brød i supermarkeder, hvor der aldrig er bagt så meget som en eneste kage eller et eneste brød, skriver forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr i juni-nr. af MCSinfo.
Partiet arbejder på et politisk udspil til en duftpolitik i fx sundhedsvæsnet og daginstitutioner, ligesom partiet generelt vil forbyde duftmarketing.
Læs mere side 6-7 i MCSinfo juni 2009
Fakta – om MCS:
MCS står for Multiple
Chemical Sensitivity (MCS) – direkte oversat ’mangeartet kemisk
overfølsomhed’ – i daglig tale ”duft- og kemikalieoverfølsomhed” eller MCS. MCS-symptomer er irritation i øjne, næse og luftveje,
svimmelhed, hovedpine, vejtrækningsbesvær, hukommelses- og
koncentrationsbesvær, kløe og udslæt, ledsmerter og hjertebanken. Mange
beskriver deres MCS
-symptomer som ”en cocktail af migræne og
influenza”.
MCS’ere bliver syge af kemiske stoffer i mængder, der ligger
langt under de fastsatte grænseværdier. MCS’ere
reagerer altså kraftigt på dufte og kemiske stoffer, som andre knap mærker.
Forskerne ved endnu ikke præcist, hvor mange der har MCS
– Miljøstyrelsen har nævnt 50.000
danskere. Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed forsker i MCS under ledelse af læge Jesper
Elberling, 39 77 73 04, www.mcsvidencenter.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos
MCS Foreningens formand Anker Warncke,
70 20 10 37
www.mcsforeningen.dk